SVAMPERISOTTO MED TIMIAN







Hej venner.

Så er efteråret her - dagene bliver kortere, mere regnfulde og en hel del hyggeligere. I disse måneder er det jo oplagt med svamperisotto. Kantarellernes orange farver, der afspejler bladene og risottoen, der nærmer sig at være en vinterret. Kig jer omkring - de er ikke så svære at finde, de der svampe. Både i skovbunden, men også i grøntafdelingen i supermarkedet. Det er ved at være sidste chance - så skynd jer!

cirka 500 g svampe - vi brugte brune champingoner og kantareller.
Smør til stegning
2 fed hvidløg
Frisk timian - cirka en håndfuld
Salt og peber
150 g løg
500 g risottoris
olivenolie
4 dl hvidvin
16 dl god hønseboullion
9 spsk friskrevet parmesan
En stor smørklat.


Start med at gør det hele klar - man kan ikke bare sådan afbryde en risotto, når maner igang med at stege den - Ordn svampene. Nogle af dem skal der ikke gøres noget ved, andre skal lige børstes af. Prøv at undgå at komme vand på dem, da det stjæler en hel del smag. Riv parmesanen og lav kog din boullion. Mål de øvrige ingredienser op, så det hele står klar. Skær løg og hvidløg ud i små tern, og svits dem på i en gryde, indtil de er blanke. Kom derefter risene i gryden. Når risene har opsuget alt fedtstoffet, hælder du hvidvinen på. Når vinen er fordampet helt, kan du begynde at hælde boullionen på i små portioner - cirka 1 dl af gangen. hæld først nyt på når resten er fordampet.
Når du synes at risene er tæt på at have fået nok, og du er ved at have brugt alt din boullion, begynder du at stege svampene i smør. De skal stege af fire - fem omgange så de kan blive sprøde. Tag et par håndfulde stegte kantareller fra til pynt, og held resten ned i risottoen. Put parmesanost og smørklat i, og rør rundt til begge dele lige er smeltet. Smag til med salt, peber og timian. Server den varm, med kanareller drysset ud over, og evt. mere parmesan til at putte oven på.



Flinke hilsner 


Marie & Marie  





1 kommentar:

  1. Mmmm bliver helt sulten! :)
    Kig gerne forbi min blog og smid en kommentar!

    http://theteenagerblogger.blogspot.dk/

    SvarSlet