BANANCOOKIES MED PEANUTBUTTER OG HAVREGRYN





Hej venner!

Efter to gode uger på efterskolen er Marie og Marie i en skøn genforening med både hinanden, bloggen og disse dejlige banancookies. Vi nyder efterårsvejret - tro det eller ej, men vi synes regnvejr er noget af det hyggeligste i verden! Kagerne er lavet af det, der nu lige var i skufferne nemlig peanutbutter og tørrede abrikoser. "Grunddejen" er banan og havregryn og så kan man ellers tilføje hvad man vil. De er lynhurtige at lave. Det tager cirka et kvarter og så har man nogle dejlige, nybagte kager.

Til cirka 14 kager:

2 godt modne bananer
300 g grovvalsede havregryn
6 tørrede abrikoser
ca. 3 spsk peanutbutter - hmmm.

Tænd ovnen på 180 grader.
Mos banerne sammen med havregryn og peanutbutter. Skær de tørrede abrikoser i små tern og bland dem i dejen. Del dejen i cirka 14 lige store stykker og bag dem i cirka 5 minutter eller indtil de er sprøde.

God fornøjelse og god sensommer!

Flinke hilsner


Marie & Marie 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar