RØDBEDESUPPE MED RØGET LAKS







Hej venner!

Selv om solen skinner ind af vinduerne og fuglene vækker én klokken fem om morgnen, kan det stadig være dejligt med en smuk suppe at varme sig på! Vi synes det er en værdig måde at sige farvel og på gensyn til denne sæsons dejlige rodfrugter. Suppen er meget smuk, og er perfekt til alle piger (og drenge), der nyder lyserøde ting! Vi serverede den med en dejlig lille overraskelse på bunden af tallerkenen - nemlig lidt røget laks. Det var super lækkert, og med til at give den søde suppe lidt dybde pg karakter. 





Til 4 gode portioner: 

Ca. 500 g rødbeder
1 stor gulerod
1 stor persillerod 
1 mellemstort rødløg
2 fed hvidløg 
Et halvt fennikel 
Olivenolie
1 tsk dildfrø
1 bundt dild
1,5 l god hønse - eller grøntsagsboullion 
salt og peber
1 spsk balsamicoeddike
Lidt citronsaft
4 skiver røget laks 
Ca. 2 dl rygeost
Evt. lidt mælk

Klargør alle grøntsager, og skær dem i tern. Lad dem stege lidt i en stor gryde. Tilsæt dild, dildfrø, salt, peber og boullion, og lad suppen simre under låg i halvanden time. 
I mens kan du skære laksen i strimler, og ligge lidt i hver tallerken. Rør evt. rygeosten op med lidt mælk, hvis den er meget tyk.
Blend den fri for klumper, og smag til med eddike, citron og evt. lidt mere salt og peber. Hæld den varme suppe oven på laksen, og server med lidt rygeost i hver portion. 


Flinke hilsner 

Marie & Marie









Ingen kommentarer:

Send en kommentar