GULERODSKAGE MED INGEFÆR



Hej venner!

Denne her kage er perfekt som en afslutning på en hyggelig påskefrokost eller -middag. Et særlig pift er ingefæren, der sammen med de tre lag, gør kagen ekstra festlig. Kast jer ud i det, resultatet slår sjældent fejl.






DEJ

450 g gulerødder
2 spsk frisk ingefær
3/4 dl kærnemælk
3 æg
1 halv stang vanilje
3 1/2 dl smagsneutral olie
420 g sukker
500 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 tsk salt
1 tsk kanel
1 tsk stødt ingefær
80 g pekannødder

GLASUR

100 g blødgjort smør
600 g flormelis
1 spsk skal fra en uspøjtet appelsin
250 g flødeost naturel

Varm ovnen på 170 grader, og for formene med bagepapir.
Riv gulerødder og ingefær fint. Rør det derefter sammen med kærnemælk, æg, vaniljekorn, olie og sukker på lav hastighed, til blandingen er jævn.
Sigt mel, bagepulver, natron, salt og krydderier sammen, og rør det ned i gulerodsblandingen af tre omgange. Rør godt efter hver tilsætning. Tilsæt de hakkede pekannødder. Rør indtil dejen er fin og ensartet. Fordel dejen i tre forme og bag dem i 30 minutter, eller til de virker spændstige. Lad bundene køle helt af på en rist.
Lav glasur:  Rør smør og sukker sammen med en elektrisk elmikser til blandingen er grynet og uden klumper. Tilsæt appelsinskal og flødeost. Pisk til glasuren er glat, lys og luftig.
Når bundene er helt afkølede, skal kagen lægges sammen. Giv hvert lag et lille lag glasur og slut af med at dække hele kagen.
Pynt med hvad end, der fryder dit øje!

Flinke hilsner

Marie


2 kommentarer:

  1. Genial overraskelse til forældrene, i disse lange lockout-dage!

    SvarSlet