RAW CHOCOLATE CAKE #HIGH TEA



Hej venner!

Der er ikke noget som om god chokoladekage - i sær ikke, hvis man laver den raw. Det var selvfølgelig en del af vores engelske high tea-projekt den hyggelige søndag sidst i november. Chokoladesmagen træder intenst i karakter og står i lækker kontrast til nøddebundens neutrale smag.
Efter vores mening er kagen her et glimrende bud på en lidt anderledes nytårsdessert.
Den her opskrift er til 12-16 personer. Alt efter appetit!



Bunden:

200 g mandler
2 1/2 spsk kokosolie
30 g smør
Lidt vaniljesukker
1 knsp salt

Det er så enkelt som at blende ingredienserne sammen og saml massen. Tilsæt evt. ekstra smør eller olie, hvis det ikke vil hænge sammen.

Fyld:

450 g dadler
2 1/2 dl kokosolie
5 dl kakao
2 tsk vaniljesukker
1/2 tsk salt

Udsten dadlerne og igen blender du bare alle ingredienserne sammen. Tilsæt ekstra fedtstof så det får den ønskede konsistens.

Fordel bunden i en form - jo større form, jo tyndere bund. Sørg for, at det hænger nogenlunde sammen, så det ikke begynder at smuldre, når det skal ud af formen igen. Læg chokolademassen jævnt over bunden og glat det ud på toppen. Vi har pyntet kagen med kokos.
Stil den på køl i en halv til en hel time.

God jul og flinke hilsner 

Marie & Marie









Ingen kommentarer:

Send en kommentar